Regnen, vinden imellem træernes blade, dine læber, dine læber, dine læber. Jeg sejlede omkring på overfladen af alt. Og ord, og ord, og. Var det bare regnen? Jeg læste dine linjer På altanen sad jeg i solen og fulgte en sætning, du havde fortalt mig i søvne, bevæge sig indad og forsvinde i en funklende diamant