Blæste det virkeligt? På altanen sad jeg i solen, og fulgte en sætning, du havde fortalt mig i søvne, bevæge sig indad og forsvinde i en funklende diamant. Om andre byer, andre verdener. Enkelte slukker bål og stiver i den hidsige røg, mens andre for altid forvandler sig og bliver som havet.

Så trak dagen sig langsomt ind på vores øjne. Ved de yderste kyster, fandt vi en lille grøn sten. Som i morges.