Jeg sejlede ind mellem dine læber og kyssede meteoritternes glitren ned gennem atmosfæren. Nu er der en uro i kroppen. Et genert rum, et intimt rum. Et sted bag øjnene sidder en forsigtig lampe og ser. Altid er det dette langsomme blik. På det tidspunkt var du stadig en del af bjergenes langsomme væsner af sort imod nattens fortvivlede skrøbelige stilhed.