På det tidspunkt var du stadig en del af bjergenes langsomme væsner af sort imod nattens fortvivlede skrøbelige stilhed. Når jeg sagde dit navn, var alt jeg hørte den stille hvisken igennem sandet. Har vi de samme øjne? Ved min ene fod lå en opslået bog og førte en let samtale med vinden.