Idealet, fnyser de slidte mure, er ikke nødvendigvis sammenhæng og pop. Der var noget som gled med videre. Og vi vågnede. Ilden.

Rundt omkring stod bjerge af andres ord. De glitrende hemmeligheder inde i stenene. Har vi de samme øjne? Jeg lyttede med mine læber, lod læberne skrive fjerne lande i dine håndled.