Bagefter sad jeg i timer og læste. Når jeg lod fingrene løbe udover skyggerne, skreg et sår dybt fra knoglernes hvide. Notesbog. Beskydning. Jeg ryster en tilfældig bog. Ok, svarede du. Jeg vågnede og lå og så din vejrtrækning følge dynernes landskab op med små rystelser og bløde bølgende bevægelser. Avedøre Stationsby, et pophit i tre glemte takter. Men noget af os blev hængende derude i de tomme haller. Sætninger skreg fra de kolde huse, græd i de iskolde træ.