Brev i april. Mørket kaldte vi bare for mørket mens vi lod dets tæppe trække sig ind i dagen som en brusende sky fyldt med den skrøbeligste alvor. Jeg var i en feber, disse sætninger, sammenhængen, feberen. Udsigten var håbfuld. Sådan her så mine drømme ud på det tidspunkt.