Vi tænkte på gamle forsteninger, hudløse tanker om stilheden. Luften og jordens sange. Og stoffernes sammensmeltninger. De lyser indefra mørket sammen med et par tøvende sætninger og den dyrebare uro, jeg fik foræret i gave engang ved et tilfælde. Jeg læste dine linjer. Vidste du det? Jeg læste i aviser, i glemslen. Indimellem sagde du nogle ord. En linje truede hele tiden med at gribe ind i mine tanker, med at forføre mine tanker, forfærde mine tanker.