Derinde bag skoven. Ved den smuldrende beton. I hver dag gled rester af betydning med mig videre. Du trak mig med til de yderste bjerge. Ikke var muligt at komme derind. Nu er der en uro i kroppen.

Tågen i skovene i udsigten. Det handler om overfladen, jeg sejlede omkring på overfladen af alt.