Jeg vågnede og lå og så din vejrtrækning følge dynernes landskab op med små rystelser og bløde bølgende bevægelser. Jeg prøver at tegne dine lysende øjne i mine sætninger. Og op gennem huden til knoglerne, fugtigt-fugtigt, og ud gennem knoglene til lyset falder sammen med marven. Jeg læste landskabet som en hånd, hver ru overflade var en rest af det meningsfulde liv. Som at lade tungen føle, slynge, smage. Sådan her så mine drømme ud på det tidspunkt.