Bøgerne hvilede omkring kaffen. Badeferien. Årene.

Regnvejrsmeteor. Du skrev en sætning i min hud, for at jeg bedre kunne se igennem dine øjne. Jeg skriver fra din spidse næse mod en verden, der funkler og glimter. Som en håndflade uden kød; lyset og skyggerne, der falder igennem den.

En linje truede hele tiden med at gribe ind i mine tanker, med at forføre mine tanker, forfærde mine tanker.