Vi stod derinde og fortalte og lyttede. I hver dag gled dine hænder forsigtigt igennem mit hår. Et genert rum, et intimt rum. Smerten som sejlede på daggryets lyshvælv i strømme af guld. Hver aften slår solens sind en kløft gennem bjergene.

Jeg har ikke plads til de fine hår i min hud længere.