Det er vinden, der blæser toner gennem sivene.

Dine sætninger. Trak jeg dig med til de yderste bjerge? Rifterne. Var jeg stille? Når du siger mit navn, svarer min krop. Rifterne. Hvad skulle glemmes? Jeg var i din krop, og du?

Ved den tøvende kyst gik vi igennem bjerge af knivmuslinger og så ud mod havets langsommelighed.