Vi har gardiner.

Jeg er på den anden side.

Men noget blev i de tomme haller.

Vandet og alting, der vokser så forunderligt ud af det blå. Da vi senere i en følgende nat fulgtes ned gennem hver vores forestilling, kunne jeg ikke længere skjule ordene, sætningerne, billederne. Jeg fortæller jeg fór vild i den ørken.