Idealet, hvisker den stille vind, er ikke nødvendigvis de klippede træer, den stramt komponerede bog. Rundt omkring stod bjerge af andres ord. På altanen, denne strøm af nye ord, nye sætninger: Du funkler et sted i mine sider. Ilden. Der var noget der greb fat i øjnene, som lod dem fælde tåre til det lignede gråd.