Rifterne. Et brev. Omkring de tøvende stjerner, tingene. I natten var en fjern stemme næsten faldet i søvn. Det var før diamanterne, endda før mine fingres bevægelse igennem skygger, igennem hår, igennem byplan efter byplan.

At svømme i det strømmende vand som et fremmed sprog som sidder uvant, som strammer som om man var nøgen.