Jeg går bare og venter på den fucking sol. På en rude. Altid er det dette langsomme blik.

Sætninger hviskede igennem vasketøjet og tabte et par kærtegn på min hud. Det dybeste af alt er huden? At svømme i det strømmende vand som et fremmed sprog som sidder uvant, som strammer som om man var nøgen.