I bussen skrev jeg en sms til dig. Sætninger hviskede igennem vasketøjet og tabte et par kærtegn på min hud.

Et hav. Det er bare. Så var der en, der forsøgte sig med en litterær debat. Da jeg faldt i søvn, blev jeg i tvivl: Som om der var nogen, der ikke kunne glemme de ord, de bevægelser med hånden, sådan. Nu skriver jeg igen på en søjle af digte. Kullet.