Bag træerne. Jeg fortæller det, fordi jeg i længere tid fór vild i den ørken.

Jeg prøver at tegne dine lysende øjne i mine sætninger. Som nu i morges: På en rude. Når jeg sagde dit navn, var alt jeg hørte den stille hvisken igennem sandet. På altanen, denne strøm af nye ord, nye sætninger: Du funkler et sted i mine sider.