Linjerne under sætningen: Der var ild i træerne, der var ild i de forladte huse.

Jeg læste landskabet som en hånd, hver ru overflade var en rest af det meningsfulde liv. Sådan her så mine drømme ud på det tidspunkt. Bagefter tronede ulæste bøger sig op. Mørket kaldte vi bare for mørket mens vi lod dets tæppe trække sig ind i dagen som en brusende sky fyldt med den skrøbeligste alvor. Når jeg sagde dit navn, var alt jeg hørte den stille hvisken igennem sandet.