Trak jeg dig med til de yderste bjerge? Du i mit vindue.

Når jeg vågner og ser dig åbne dine øjne. Ved den tøvende kyst gik vi igennem bjerge af knivmuslinger og så ud mod havets langsommelighed. Nu er der en uro i kroppen. Vi tænkte på gamle forsteninger, hudløse tanker om stilheden.