Samtale d 25.08.17 21:50:34 til 21:51:56

Som nu i morges: Jeg, den skrøbelige sandhed. Du lagde den i mit vindue, i min vindueskarm. Vi har de samme øjne. Var jeg?

Vi er det sarte, de stille. Jeg tegnede din hud på alting. De vigtigste.

Vi bliver verden. Der var en morgen, et stykke af himlen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *