Sletterne trak helt ud til havet som trak videre i himlen som trak i øjnene som en let tåge. Jeg prøver at tegne dine sætninger. De vender sig bort fra de yderste bjerge og vender tilbage til de lysende huse, til larmen og deres underlige kroppe.

Sådan trak du mig med mod de yderste bjerge.