Alene? Afsindighed. Udsalgsvarer. Tilbage i fortiden i ensomheden strakte jeg hver sætning ud, så den kunne glide henover ugerne. Jeg bladrer i en tilfældig bog. Landet smuldrer, smuldrer. Og vi vågnede.
Idealet, hvisker den stille vind, er ikke nødvendigvis de klippede træer, den stramt komponerede bog. Kan jeg skrive sådan? Stod imod, men gjorde intet.