Samtale d 25.08.17 18:05:06 til 18:06:07

Sandet var forsvundet. I natten, en fjern stemme, søvn.

Og vi tænkte på de mindste detaljer, på atomerne, molekylerne, på stoffernes reaktion med hinanden. I natten, i søvn. Sådan trak du de yderste bjerge.

Jeg ved vi forsvandt. I mørket, diamanter, dine øjne.

Skriv et svar