Rifterne. Bare mørket. Jeg lå og lyttede til dit hjerte. Intet glemmes. Ikke. I læberne og i huden.

Og tænkte kun på dine landskaber, landskaber var anledning til sætningen. Jeg skriver i natten, i den fugtige alvor. Du siger noget om månen. I billederne fulgte jeg andres lysende fremtid.