Bag stemplerne. Bøgerne tegnede deres egen retning. Jeg prøver at tegne dine sætninger. Jeg kyssede en sommers morgenrøde. Som at læse glemte aviser. Jeg vågner og ser dig, dine øjne. Intet, jeg modtog intet.

De vender sig bort fra de yderste bjerge og vender tilbage til de lysende huse, til larmen og deres underlige kroppe.