I natten skriver vi nye bøger, og for hver gang vi trækker luften ind, er der andre, der puster den ud. Ude i den mørke nat fandt jeg en håndfuld fugtige, fugtige grene.

Smerten som sejlede på daggryets lyshvælv i strømme af guld. På altanen faldt vi pludselig ind i en sætning: ”hvem, hvis jeg skrev, ville lytte blandt menneskets torden?”