Din krop? Da jeg lå der og lyttede blev jeg bange for at miste dig. Det var ikke skovene jeg kom fra.

Intimiteten i skriften. At en verden. Bøgerne hvilede omkring kaffen. I morgenen sidder jeg langsomt og læser om sand, om sandet, sandets bevægelse henover sig selv. Det dybeste af alt er huden? Ved min ene fod lå en opslået bog og førte en let samtale med vinden. Var jeg stille? Provinsen og gågadens sange. Det dybeste af alt er huden?

Det dybeste af alt er huden? Det dybeste af alt er huden? Det dybeste af alt er huden?