I morgenen sidder jeg langsomt og læser om sand, om sandet, sandets bevægelse henover sig selv. Idealet, hvisker den stille vind, er ikke nødvendigvis de klippede træer, den stramt komponerede bog.

Hvor vil det ødelagte sprog hen? Når jeg skrev dit navn i skyggerne, faldt en stråle af sol ind af mit vindue. Var det alligevel de store systemer, jeg frygtede? Var det alligevel de store systemer, jeg frygtede?