Dagene. Ugerne. Vennerne.

Nu driver mine drømme ind i et blidere, en bedre tid.

På altanen sad jeg i solen og fulgte en sætning, du havde fortalt mig i søvne, bevæge sig indad og forsvinde i en funklende diamant. Jeg sejlede ind mellem dine læber og kyssede meteoritternes glitren ned gennem atmosfæren. Vandet og alting, der vokser så forunderligt ud af det blå.