Og vi vågnede. På altanen sad jeg i solen og fulgte en sætning, du havde fortalt mig i søvne, bevæge sig indad og forsvinde i en funklende diamant. Luften og jordens sange. Der er en, der folder dine tanker ud til en mørk fremtid. Og vi vågnede. Min ene pen er rød og den anden sort. Og vi vågnede. I dagen skriver vi gamle bøger, og for hver gang vi puster luften ud, er der andre, der trækker den ind. I horisonten lå en hvid sky og hviskede de mindste detaljer bort.

Når jeg vågnede, lå der altid en fælde tilbage fra mine drømme.