Et brev. Idealet, fnyser de slidte mure, er ikke nødvendigvis sammenhæng og pop. Glashænder. Intet, jeg modtog intet. Hvilke krystaller lyste i dine ord? Krukkerne stod i den lysende linje imellem en trappe og husenes skygge under tagene Var du nattens fortvivlede stilhed?