Men noget blev i de tomme haller. Kaffen, jeg drikker, smager som det inderste af mine sokker.

Muren omkring ordene. Lå vi.

Ikke var muligt at komme derud. Der var noget som gled med videre. I bussen skrev jeg en sms til dig. På det tidspunkt var du stadig en del af bjergenes langsomme væsner af sort imod nattens fortvivlede skrøbelige stilhed.