Bagefter udfyldte jeg stilheden med dine ord, der nu var mine. Hvirvlende, stirrende, syngende. Mine linjer kommer igen. Om morgenen synes mørket at rykke tættere på min hud, og der er en ulykke som flimrer inde i mine øjne. Kaffen, jeg drikker, smager som det inderste af mine sokker.