Det er hvert eneste træ i mit hjerte, som hurtigt men sikkert er stivnet blandt vanddråber og stille klynger af græs. Jeg kyssede en vinters nattemørke. Kalken. Det handler om overfladen, jeg sejlede omkring på overfladen af alt. Skyggerne skyggede. Du kan være. Solstorm.

Her er dagen allerede langt foran mig. Det gør noget. Der var en morgen, et stykke af himlen. Når jeg skrev dit navn i skyggerne, faldt en stråle af sol ind af mit vindue.