Samtale d 24.04.17 13:03:19 til 13:05:46

Jeg kunne mærke den skrøbelige sandhed. Træerne. Ikke søge ly. Det tågede, ikke helt at kunne se vejen, se stien. Når jeg lod fingrene løbe udover skyggerne, skreg et sår dybt fra knoglernes hvide. Sætninger skreg fra de kolde huse, græd i de iskolde træ.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *