Da jeg faldt i søvn, blev jeg i tvivl:

Du kan være i dette landskab. I mørket lå jeg og tændte mine tanker, så de kunne se igennem det stille. Hvad skal vi stille op med den voldsomme himmel? Og dén himmel; det var en sindssyg dag. På altanen sad jeg i solen, og fulgte en sætning, du havde fortalt mig i søvne, bevæge sig indad og forsvinde i en funklende diamant.