Som om der var nogen, der havde skrevet på deres minder i blinde. Vidste du? Idealet, hvisker den stille vind, er ikke nødvendigvis de klippede træer, den stramt komponerede bog. Sætningerne er et hav. Hvad skal vi med den voldsomme? Blæste det virkeligt? Da jeg læste et kedeligt digt, læste jeg et kedeligt digt og det slog mig: Sommeren var alligevel helt i orden, efteråret, og vinteren. Som at sidde på en tunge og bare se derudaf. Men mit sprog er et landskab.