Hav d 30.03.17 15:36:26 til 15:37:18

Sammenhængene i dine læber, dine øjne og det sprøde landskab, at række helt derud. At svømme i det strømmende vand som et fremmed sprog som sidder uvant, som strammer som om man var nøgen. Du ville sige noget, du tav. Jeg ryster en tilfældig bog. En linje truede hele tiden med at gribe ind i mine tanker, med at forføre mine tanker, forfærde mine tanker.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *