Landskab d 29.03.17 10:45:21 til 10:45:55

Og ned gennem huden til knoglerne, glitrende-glitrende, og ind gennem knoglerne til mørket falder sammen med marven.

De vender sig bort fra de yderste bjerge og vender tilbage til de lysende huse, til larmen og deres underlige kroppe. Når jeg vågnede, lå der altid en fælde tilbage fra mine drømme.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *