I billederne var mit sprog blevet fjendtligt: Sandet. Sandet. Rundt omkring kunne jeg kun samle mig om at læse et par tilfældige linjer. Vi tænkte på ord, vi ikke kunne glemme. Solstorm. Hvis du bare talte med stilheden, men intet, du sagde intet. Vandet og alting, der vokser så forunderligt ud af det blå.