Du skrev en sætning i min hud, for at jeg bedre kunne se igennem dine øjne. Sådan svarede du. Var disse linjer virkeligt virkelige? Mørket kaldte vi bare for mørket. Idealet, hvisker den stille vind, er ikke nødvendigvis de klippede træer, den stramt komponerede bog. millioner år gammelt glas i den lysende ørken. Kan skriften være genert?

Jeg har skrevet et kort til dig. Når jeg skrev dit navn i skyggerne, faldt en stråle af sol ind af mit vindue.