Jeg kunne ikke glemme det, der skulle glemmes.

I bussen skrev jeg en sms til dig. Du lagde den i mit vindue, i min vindueskarm. Sådan svarede du. Det tågede, ikke helt at kunne se vejen, se stien. Min ene pen er rød og den anden sort.

Mørket samler sig udenfor og jeg kan mærke dit hjerte mod min hud.