Du skrev en sætning i min hud, for at jeg bedre kunne se igennem dine øjne. Sort. Solstorm.

Natten er trans, dagen er trans. Solstorm. Solstorm. Jeg læste i tilfældige digtsamlinger. I hver dag gled rester af betydning med mig videre. I billederne var mit sprog blevet fjendtligt: Krukkerne stod i den lysende linje imellem en trappe og husenes skygge under tagene.