I sollyset sitrer vi som noget, der ligner en ædelsten, som ligner en funklen fra jordens inderste. Hvad skal vi stille op med den voldsomme himmel? Rifterne. Når jeg ser dig. Nordlyset tøver i vores stemmer. Det her er en leg.

Enkelte slukker bål og stiver i den hidsige røg, mens andre for altid forvandler sig og bliver som havet.