Pludselig en nat faldt der giraffer ud af dine drømme. Og vi vågnede. Ved de yderste kyster, fandt vi en lille grøn sten. Vi har hverken gardiner eller travlt. Sætningerne er et hav. Men noget af os blev hængende derude i de tomme haller.
Bagefter lå vi henover istidens bjergkæder, henover krøllede lagner, henover en hemmelig tøven i diamanternes udspring.