Landskab d 28.02.17 17:27:49 til 17:28:13

Og vi vågnede. Jeg skrev intet ned i den periode. På altanen sad jeg i solen, og fulgte en sætning, du havde fortalt mig i søvne, bevæge sig indad og forsvinde i en funklende diamant. Jeg kunne ikke glemme det, der skulle glemmes. Var der virkelig ild et sted?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *