Nogengange falder et forelsket par over hinanden og trækker let på skulderen over solens sind. Sådan noget. Som at sidde på din håndflade og følge horisonten blive brudt af din drøbel. Den sindssyge himmel. Solens sind. Vores land. Enkelte tænder bål og forvandler sig til den tøvende røg, mens andre for altid stivner og bliver som stenene.