Samtale d 23.02.17 15:24:36 til 15:27:59

Jeg sejlede mellem dine læber. Kan jeg være i dette landskab?

Ved de yderste kyster, fandt vi en lille grøn sten. Jeg tænker smukke øjne. Vi bliver verden. Jeg var nøgen i de dage.

Vi, øjne. Nu er der en uro i kroppen. Vi er en samtale, der rejser bag øjnene.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *